Træning er godt, så længe det føles okay i kroppen. Alt er bedre end ingenting!

Det behøver ikke at handle om at være i motionscenter tre gange om ugen. Daglige gåture og anden hverdagsmotion rækker langt.

Har man udviklet cystenyrer, er det derimod ikke alle sportsgrene, der er egnede. Det gælder aktiviteter, hvor der er risiko for kraftig kropskontakt eller slag mod nyrerne og cysterne (for eksempel boksning, brydning, ishockey) eller spring og andre bevægelser, der ryster kroppen kraftigt. Også tunge løft bør undgås.

Sid ikke stille for længe ad gangen

Ny forskning, blandt andet fra Sverige, viser at det ikke bare er vigtigt at motionere og holde sig i gang. Det er lige så vigtigt at reducere den tid, hvor man sidder stille. Inaktivitet indebærer helbredsrisici – uafhængigt af øvrig fysisk aktivitet. Det er altså ikke nok at tage i motionscenteret tre gange om ugen, hvis de øvrige timer tilbringes i sofaen foran fjern. Inaktivitet gør musklerne inaktive, energiomsætningen falder, og risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme stiger.

 

 Rådet er at rejse sig op og bevæge sig mindst en gang hver time

Inaktivitet kan være tiden foran fjernsyn og computer, at sidde og læse eller snakke, at blive transporteret. Internationale undersøgelser viser, at voksne i snit sidder 7-8 timer om dagen, halvdelen af tiden foran fjernsynet. Rådet er at rejse sig op og bevæge sig mindst en gang i timen. Det positive er, at det ikke er nødvendig at bevæge sig ret længe ad gangen for at sparke gang i muskler og stofskiftet, et par minutter er nok. Men bevægelserne bør involvere store muskelgrupper i ben og/eller arme, for eksempel raske skridt rundt i rummet med svingende armer, knæbøjninger eller at gå op og ned af trappen.

Overvej også, hvordan den tid, hvor du sidder stille, kan nedbringes.