Jette Thomsen Fabricius
Klinisk diætist på nyremedicinsk afd. C på Aarhus Universitetshospital

“Livskvaliteten er vigtig, når vi taler mad”

Mange oplever det som svært at skulle være på diæt. Derfor er det vigtigt at arbejde sammen med patienterne om at lave en diætplan, som gør, at maden stadig er en nydelse og giver en følelse af livskvalitet, siger klinisk diætist Jette Thomsen Fabricius.

 

Når patienterne første gang skal tale om deres fremtidige måltider med Jette Thomsen Fabricius, er de som regel på stadie 4. Og mange af dem er både bekymrede over sygdommen og over udsigten til livslang diæt. Men der er ingen vej udenom. Selv om kosten ikke kan redde nyrerne, kan den kan holde de værste symptomer væk.

 

– Derfor er det en opgave for en specialist at strikke den rigtige diæt sammen med patienterne. Som diætist kan jeg lytte til patienterne og høre, hvad der er vigtigt for dem, og hvad de vil være kede af at undvære i deres kost. Maden er en vigtig del af livskvaliteten, og som udgangspunkt skal patienterne fortsat kunne spise det, de holder af, men det kan være, at mængden og hyppigheden skal ændres.

 

Hvad er de vigtigste diætråd til patienter med cystenyrer?

– Normalt når man taler diæt, så handler det om at skrue ned for fedt og sukker. De fleste tænker ‘slankekur’, når de hører ordet diæt. Men når man lider af cystenyrer, er det først og fremmest de animalske proteiner – altså proteinerne fra kød og mælkeprodukter – som man måske skal begrænse. Forbrændingen af animalske proteiner danner affaldsstoffer, som en normal nyre udskiller gennem urinen. Men når man har cystenyrer, kan nyrerne ikke længere udskille affaldsstofferne. I stedet hobes de op i blodet og er med til at give den enorme træthed, som mange nyrepatienter har. Derfor skal man skære ned på kød, æg, fisk, mælk, ost, yoghurt osv., hvis vurderingen er, at man spiser for meget af de produkter.

 – Samtidig er det vigtigt, at man holder igen med salt i maden. Salt kan give forhøjet blodtryk, og det er problematisk for alle, men især for nyrepatienter, fordi det kan skade nyrerne yderligere. Og så er det også en stor fordel, hvis man kan spise mange små måltider i stedet for få store. På den måde sikrer man en mere varieret diæt, så kroppen får mere næring.

– Men når det er sagt, er det vigtigt at gentage, at det er en specialistopgave at sammensætte den rigtige diæt. Mennesker er forskellige, nyrepatienter er også forskellige, og nogle har yderligere komplikationer, som der skal tages hensyn til, f.eks. problemer med kalium. Man skal ikke prøve at lave en diæt uden professionel hjælp.

 

Kan man spise ude med cystenyrer?

– Det kan man godt, når man tager højde for sin diæt, men saltmængderne i restaurant- og færdigmad kan være et problem. Ideelt set bør man lave det meste af sin mad selv, fordi det gør det lettere at holde øje med saltmængderne, og erstatte saltet med krydderier, der giver masser af smag uden saltets skadelige virkning. Desuden er det en god ide, at undersøge saltindholdet i danskvand og mineralvand, hvis man godt kan lide at slukke tørsten i det. Man vænner sig hurtigt af med at spise så store mængder salt, og når man først har vænnet sig til det, føler man tit, at færdigmad smager forfærdelig salt.

 

Hvad med proteiner fra grøntsager?

– Nyresyge i stadie 4 og 5 skal have en tilpasset mængde af animalsk protein. Dels for at undgå at få for meget protein og dels for at sikre sig en vis mængde af de livsvigtige proteiner. Proteiner fra grøntsager er der som hovedregel ingen problemer i. Det skyldes, at der er færre affaldsstoffer fra vegetabilske proteiner. Så de fleste vil kunne dække en del af proteinbehovet på samme måde som vegetarer ved at spise grønt og bælgfrugter.

Der kan også være patienter, som skal begrænse kalium i maden, og så kan grøntsager og bælgfrugter være problematiske.

 

Hvordan reagerer patienterne?

– Det er meget forskelligt. Nogle føler, at det er et dårligt liv at skulle være på diæt og leve med nogle begrænsninger. Nogle af mændene især har været vant til at drikke masser af mælk og elsker deres havregryn med mælk og deres ostemad. For dem er det svært, når de får at vide, at det kan de ikke længere gøre i samme omfang.

– Men jeg har også haft en ung mand, som blev helt vildt glad. Han hadede mælk, og hans mor havde hele barndommen tvunget ham til at drikke masser af mælk, fordi det var så sundt. Så for ham var det dejligt, at han fik en god grund til ikke at drikke det.

 

Kan patienterne holde diæten?

– Ja, langt de fleste er gode til at spise rigtigt, de kan mærke, at det hjælper. Og vi gør os umage med at lave en diætplan, som stadig levner plads til den type mad, de godt kan lide med så få restriktioner som muligt.

 – Jeg har også en fornemmelse af, at det store fokus på kost de senere år, hvor mange er på en eller anden diæt, har gjort det mere acceptabelt. Det er ikke længere mærkeligt at undgå bestemte fødevarer. At mange raske mennesker så overdriver og helt unødvendigt udelukker store fødevaregrupper er en anden sag, men det har i hvert fald været med til at øge forståelsen for madens betydning for sundheden.

 

Hvad med slankekure?

– For nogle nyrepatienter er det godt at komme ned i vægt og passe på med kalorierne. Nogle er trætte og kan ikke være så fysisk aktive, som de gerne ville. Det skal maden tilpasses efter. Men igen er det ikke noget, man skal gøre uden hjælp fra en diætist med speciale i nyresygdomme. Nogle af de mest gængse slankekure, bl.a. High Fat Low Carb, HFLC, vil være direkte skadelige, fordi der er skruet voldsomt op for proteinmængden. Det gælder også den såkaldte palæokost.

 

Hvad kan man ellers gøre?

– Det er vigtigt at leve sit liv så normalt, som man overhovedet kan. Dyrke motion, se venner, spise mad man kan lide. Selv om man lider af cystenyrer, kan man have et godt liv med høj livskvalitet. Det er det, vi som diætister meget gerne vil støtte cystenyrepatienter i og hjælpe dem med.