Blodtrycksmätare_DK

At sænke et højt blodtryk

Normalt varierer blodtrykket i løbet af  døgnet. Når man vågner om morgenen, er blodtrykket lidt lavere end om aftenen. Ved fysisk anstrengelse eller stress stiger blodtrykket, men så snart du hviler eller slapper af, falder blodtrykket igen.

Dette er helt normale variationer, som alle har. Højt blodtryk er først et problem, når hvileblodtrykket er forhøjet. Forhøjet blodtryk er almindeligt ved cystenyresygdom. Mange patienter har tidligt i forløbet et højt blodtryk, dvs mens nyrerne stadig fungerer normalt. Et forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer og skal derfor kontrolleres, også selvom man føler sig ”rask”. Et ubehandlet højt blodtryk kan ved cystenyresygdom forværre nyrefunktionen og således accelerere hele sygdommen.

Ved nyresygdom sættes grænsen for et normalt blodtryk lavere

Et forhøjet blodtryk er når højeste tryk er større end 140 mmHg og/eller det laveste tryk er større end 90 mmHg (140/90). Ved visse sygdomme, som f.eks. diabetes eller cystenyrer, er definitionen af forhøjet blodtryk lavere. Her vil man ofte sætte patienterne i behandling, allerede når blodtrykket er over 130 mmHg eller i visse tilfælde endda endnu lavere. Der findes mange lægemidler, som kan benyttes til at behandle højt blodtryk med, og lægerne tager flere forhold i betragtning, når de skal vælge lægemiddel. Det er vigtigt at få hjælp til at sænke blodtrykket til et tilfredsstillende niveau.

 

UDDYBNING

Uddybning om blodtrykkets påvirkning.
Læs mere … 

Derfor påvirker et højt blodtryk nyrerne

Et højt blodtryk medfører i det lange løb slitage og skader på kroppens organer. Ofte har man overhovedet ingen symptomer som følge af et højt blodtryk. Det er først, når man får målt blodtrykket ved et sundhedstjek man opdager det er forhøjet . Blodtrykket angives med to værdier, for eksempel 120/80 mmHg. Det første tal (det højeste eller systoliske tryk) er det tryk, der opstår i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen, og blodet presses ud i blodkarrene. Det andet tal (det laveste eller det diastoliske tryk) er det tryk, der kan måles i systemet, når hjertet er afslappet, altså mellem to slag.

Hvor højt et blodtryk man har, afhænger for en stor dels vedkommende af hjertets evne til at pumpe blodet ud; dels hvor kraftigt hjertet kan pumpe, og dels hvor ofte det slår (pulsen). Men blodtrykket er også afhængigt af, hvor stor modstanden er i blodkarrene. Modstanden afhænger af graden af sammentrækning i blodkarsystemet. Altså, når blodkarrene trækker sig sammen, øges modstanden, og trykket stiger. Blodkarrene kan være mere eller mindre sammentrukne som følge af mange forskellige faktorer, men 2 væsentlige faktorer er stress og åreforkalkning (aterosklerose). Den tredje faktor, der bestemmer blodtrykket, er blodkarrenes væskevolumen, dvs. hvor stort blodvolumenet er. Har man for meget væske i kroppen og kredsløbssystemet vil trykket i systemet være højere end hvis systemet indeholder mindre væske. Samlet kan man således sige, at blodtrykket afhænger af:

1. Hvor meget blod, hjertet pumper ud
2. Hvor sammentrukne blodkarrene er
3. Hvor meget væske, der er i blodkarrene

 

Trykket må gerne variera og være højt indimellem – men ikke hele tiden

Normalt varierer blodtrykket hen over døgnet. Når man vågner om morgenen, er det lidt lavere end om aftenen. Ved fysisk anstrengelse eller stress stiger blodtrykket, men så snart man hviler eller kobler af, falder blodtrykket igen. Dette er helt normale variationer, som alle udviser. Højt blodtryk er først et problem, når hvileblodtrykket er forhøjet.

Nyrerne hjælper hjertet – så længe de magter det

Nyrerne spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodtrykket. Dels i kraft af, at det er nyrerne, der styrer, hvor meget væske der er i vores kredsløbssystem, og dels i kraft af at den kan udskille et hormon, der har indflydelse på, hvor sammentrukne blodkarrene er. Når blodtrykket stiger i kroppen (uanset årsag), kompenserer nyrerne for dette ved at filtrere mere blod og udskille mere urin og samtidig nedsætte produktionen af de hormoner, der trækker blodkarrene sammen. Så falder blodtrykket. Men hvis nyrerne af en eller anden grund ikke kan svare på blodtryksforhøjelsen (det kan fx være, at nyrens blodkar er forkalkede, eller at cyster ”optager plads” og forringer filtreringen) med øget filtrering, så stiger trykket i hele systemet.

Et lavere blodtryk skåner nyrerne

Selvom højt blodtryk i sig selv ikke giver symptomer, kan det få mange alvorlige følger. Det høje tryk ”slider” på hjertet og andre organer, ikke mindst nyren. Hvis det høje blodtryk ikke behandles og sænkes, kan det med tiden forårsage varige skader. Risikoen for at blive ramt af hjertesvigt, nyresvigt og slagtilfælde er betydelig større hos dem, der har et højt blodtryk. Det er derfor, det er så vigtigt, at man tidligt opdager et  højt blodtryk, kommer i behandling og er omhyggelig med at tage sin blodtrykssænkende medicin.

Til personer, der lever med cystenyrer, er det særlig vigtigt at holde blodtrykket på et så normalt niveau som muligt. Dels medfører sygdommen en trykstigning i sig selv, og dels er der videnskabelige undersøgelser, der viser, at de, der har et lavere blodtryk tidligt i livet, opretholder deres nyrefunktion i længere tid end de, der har et højere blodtryk.